Skip to content

Indbrud i Mariesminde

STATUS PÅ TILTAG

Indbrudssituationen blev drøftet på det seneste bestyrelsesmøde i grundejerforeningen. 

På den korte bane har vi lavet følgende to tiltag. Vi har taget kontakt til de andre grundejerforeninger for sparring og samarbejde. Det andet tiltag håber vi på jeres hjælp, da vi vil forsøge at forstyrre indbrudstyve med mere aktivitet i området. Vi har lavet ”vagtplan”, hvor hver gærde får ansvaret for at gå nogle flere ture i området, gerne på nogle lidt skæve tidspunkter. På gåturene må man meget gerne stoppe op og tale med folk og spørge lidt til deres tilhørsforhold til området, vagtplanen skal forstås sådan, at vi opfordrer til at de gåture man alligevel skulle gå i området, bliver med særligt fokus på mistænkelige forhold. 

Vagtplan er således: Uge 27 Aagærdet, uge 28 Lundgærdet + Mariesmindevej, uge 29 Bakkegærdet, uge 30 Skovgærdet og uge 31 Møllegærdet.

På den lidt længere bane, så er vi ved at planlægge et fælles arrangement med de andre grundejerforeninger, hvor vi inviterer politi og nabohjælp til et oplæg og drøftelse.

Vi vil i øvrigt opfordre jer alle til at melde jer til Nabo hjælp, så får alle gode ideer til at sikre sit hjem.

Link: https://nabohjaelp.botrygt.dk/

Venlig hilsen bestyrelsen ☀️

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at fortsætte brugen accepterer du vores brug af cookies.