Resumé

På generalforsamlingen i 2019 i Grundejerforeningen Mariesminde fik bestyrelsen i opdrag at fremlægge forslag til afhjælpning af nogle trafikale problemstillinger i lokalområdet, navnlig overskridelse af hastighedsbegrænsningen på Mariesmindevej mellem Skovgærdet og Aagærdet og flade venstresving ad Mariesmindevej ved Skovgærdet. Dette papir skitserer et forslag, der omfatter:

• At hele lokalområdet syd for Mariesmindevej nord for vejadgangen til spejderhuset afmærkning som zone med fartdæmpning på 40 km/h,
• At Mariesmindevej mellem Skovgærdet og Aagærdet afstribes med to 1¼ m brede kantbaner, så der fremstår et kørespor med bredde på i alt 5½ m,
• At der tre steder på Mariesmindevej etableres indsnævringer ved hjælp af to 2 m lange og 1 m brede heller, så køresporet her reduceres til i alt 3½ m; indsnævringerne etableres ved Frederik 2. Vej, ved Henrik Rantzaus Vej henholdsvis ved stien til spejderhuset og Romerparken,
• At man afventer, hvorvidt foranstående også afhjælper problemet med flade venstresving i ad Mariesmindevej ved Skovgærdet, før eventuelle yderligere tiltag iværksættes her.

Hvis generalforsamlingen i 2020 beslutter sig for at realisere forslaget, skal forslaget indsendes til Kolding Kommune med henblik på at indhente Kommunens og Politiets godkendelse. Når disse godkendelser foreligger, vil Grundejerforeningen kunne indgå aftale med en entreprenør om at igangsætte arbejdet.

Baggrund

På den ordinære generalforsamling den 19. februar 2019 i Grundejerforeningen Mariesminde havde foreningens bestyrelse under punkt 12, eventuelt, sat trafikforholdene i Mariesminde på til drøftelse.

Formanden motiverede ønsket om denne drøftelse med henvendelser fra beboere gående på, at hastigheden nogle steder i området blev oplevet som for høj. Formanden oplyste, at bestyrelsen havde haft kontakt til Kommunens By- og Udviklingsforvaltning, der dels havde påpeget, at hovedparten af trafikken skabes af det lukkede lokalområdets egne beboere, hvorfor problemerne i et vist omfang bør kunne afhjælpes ved lokal påvirkning af beboernes egen adfærd i trafikken, dels havde efterlyst lokalområdets eget udspil til hvilke tiltag, man kunne forestille sig udført på vejene.

Under drøftelsen på generalforsamlingen fremkom konkrete tilkendegivelser om problemer[i], navnlig:

• Hastigheden på Mariesmindevej mellem Skovgærdet og Ågærdet er høj og overskrider ofte den generelle hastighedsbegrænsning på 50 km/h,
• Venstresving ad Mariesmindevej ved Skovgærdet foretages ofte meget fladt.

Under drøftelsen blev det foreslået, at man så på mulighederne for at sænke hastighedsniveauet på navnlig den nævnte strækning af Mariesmindevej ved at skilte med en lavere hastighedsgrænse end den generelle, fx ved at lade lokalområdet udgøre en hastighedszone på 40 eller 30 km/h. Undervejs i drøftelsen var der forslag om at markere udvalgte kryds, navnlig krydset mellem Mariesmindevej og Skovgærdet, med asfalt i en afvigende farve, fx rød, samt tilkendegivelser om, at man ikke ønskede etableret bump eller chikaner, der afstedkommer slalomkørsel på vejene.

Endelig blev det nævnt, at By- og Udviklingsforvaltningens bemærkning om en personlig appel til identificerede, tilbagevendende fartsyndere faktisk erfaringsmæssigt kan have en positiv effekt på de pågældendes hastighedsadfærd; men det blev medgivet, at det oftest kan føles ubekvemt at tage initiativ til en sådan samtale.

Drøftelsen endte med, at grundejerforeningens bestyrelse påtog sig at arbejde videre på grundlag af de modtagne input. Bestyrelsen har derfor været i fornyet dialog med By- og Udviklingsforvaltningen og har i forlængelse heraf udarbejdet nedenstående skitse til konkrete projekter til afhjælpning af oplevede problemer.

Lokalområdet, dets veje og vejtrafik

Det lokalområde, der betragtes, er vist på ovenstående Figur 1. Området betjenes af et lukket vejsystem, der har Mariesmindesvej som adgang til Agtrupvej-Idyl. Området omfatter den sydlige del af Mariesmindevej samt vejene Bakkegærdet, Lundgærdet Møllegærdet, Skovgærdet og Aagærdet. Det bemærkes, at den nordlige del af Mariesmindevej også betjener lokalområderne ved de lukkede vejsystemer på vejene Romerparken henholdsvis Skovly.

Det betragtede lokalområde er bebygget i 1970erne på arealer i den tidligere sognekommune Dalby. Området synes ikke at være omfattet af lokalplaner eller byplanvedtægter, som er registreret på Erhvervsstyrelsens oversigtskort.[i]Lokalområdet rummer omkring 200 husstande, hovedsagelig parcelhuse.[ii] Ud over boligerne rummer lokalområdet Mariesminde Børnehave samt spejdergruppen Mariesmindes hus.

Områdets veje er kommuneveje.[iii] De er forsynet med fortove, de fleste steder i begge sider. Ingen af vejene har cykelfaciliteter. Til gengæld har området et udbygget internt stisystem for gående og cyklende. Stisystemet forbinder lokalområdets grønne områder og har forbindelse til dels lokalområdets veje, dels de offentlige stier langs Dalby Møllebæk. Der er endvidere afgang for gående og cyklende fra Mariesmindevej til Christian 3. Vej, til Frederik 2. Vej og til Henrik Rantzaus Vej.

Hovedparten af områdets boliger er placeret på korte fortovsløse stikveje, lommer, der hver betjener op til to håndfulde ejendomme. Det betyder, at vejene på flere strækninger opleves som stort set facadeløse; dette forhold er nok mest udtalt på Mariesmindevej.

Vejkrydsene har alle vigepligt for sidevejstrafikken. De fleste steder udmunder sidevejen i en overkørsel over fortov. Ved Møllegærdets udmunding i Skovgærdet og ved udmundingen af Mariemindevejs nordlige gren i Skovgærdet-Mariesmindevej er der etableret hajtænder. Det samme er tilfældet i det firbenede kryds, hvor Romerparken og Skovly udmunder i Mariesmindevej.

Der forekommer ikke offentlig bustrafik i lokalområdet; men området er betjent af busstoppesteder ved Mariemindevejs udmunding i Agtrupvej-Idyl.

Trafikkens omfang er ikke opgjort, og det er ikke undersøgt om der evt. skulle ligge trafiktal i Kommunens By- og Udviklingsforvaltning. På baggrund af lokalområdets størrelse og af den beherskede eksterne aktivitet i området, kan trafikkens omfang dog skønnes at være beskeden. Hastigheden på områdets veje er heller ikke undersøgt, herunder om der skulle ligge trafikmålinger på lokalområdets veje i By- og Udviklingsforvaltning. Det er ej heller undersøgt, hvor mange færdselsulykker, der er indtruffet i lokalområdet.[iv]

Zoneafmærkning: område med fartdæmpning 40 km/h

Ved indkørslen til det betragtede lokalområde opsættes færdselstavle E 53 Område med fartdæmpning henholdsvis E 54 Ophør af område med fartdæmpning.[i] Hastigheden på tavlerne angives til 40 km/h (og ikke 30 km/h som illustrationen viser). Tavlerne placeres på Mariesmindevej, nord for vejadgangen til spejderhuset. Den præcise placering skal naturligvis tilgodese oversigt ved udkørsel fra vejadgangen.[ii]

Færdselstavlerne markerer hele det betragtede lokalområde som én zone med fartbegrænsning.[iii]Zoneafmærkningen er formentlig den afmærkningsteknisk enkleste løsning.

Fartdæmpningshastigheden 40 km/h er udtryk for, hvad der kan anses for at være realistisk på stedet. Jo lavere hastighed, der angives på E 53-tavlen, des tættere skal der etableres fysiske foranstaltninger på vejene for at holde hastigheden nede på det skiltede niveau.[iv] Henset til, at Mariesmindevej, hvor de høje hastigheder navnlig opleves, er rimeligt lang (400 m), rimeligt bred (8 m kørebane) og stort set facadeløs, vurderes det, at det kan være svært at vinde gehør for en kraftigere fartdæmpning, og at det derfor vil kræve forholdsvis omfattende fysiske foranstaltninger at få fartdæmpningshastigheden respekteret af et flertal af trafikanterne.[v]

MARIESMINDEVEJ MELLEM SKOVGÆRDET OG AAGÆRDET

Motivation

Opsætning af E 53-tavler vil nok mindske hastigheden lidt hos mange trafikanter, men vil i sig selv næppe have stor effekt i forhold til de mere forhærdede fartsyndere. Og tavlernes effekt vil formentlig aftage, des længere man bevæger sig ind på områdets veje.[i]

Det gælder blandt andet den problematiske øst-vest-gående del af Mariesmindevej mellem Skovgærdet og Aagærdet, der er omkring 420 m lang. Da strækningen samtidig er facadeløs, rimeligt bred, uden parkering og uden betydelig trafik, er det næppe overraskende, at nogle trafikanter kan nå op på en lovlig høj hastighed. Hvis hastigheden skal nedsættes, er det altså næppe tilstrækkeligt at opsætte skilte; der må suppleres med andre foranstaltninger. Udfordringen er at gøre dette på en måde, der ikke generer trafikafviklingen mere end nødvendigt for det store antal fornuftige trafikanter, og som ikke er voldsomt bekosteligt.

Foranstaltninger

På Mariesmindevej etableres på strækningen mellem Skovgærdet og Aagærdet tre foranstaltninger, hvor kørebanen indsnævres. Foranstaltningerne placeres ved Frederik 2. Vej, ved Henrik Rantzaus Vej henholdsvis ved stien til spejderhuset og Romerparken.[i] Foranstaltningerne placeres nær de passageåbninger, der er for gående og cyklende til Frederik 2. Vej og Henrik Rantzaus Vej, henholdsvis nær stiudmundingen. Ved placeringerne skal det dog iagttages, at foranstaltningerne ikke må udgøre en fysisk hindring for gående og cyklende, der skal til eller kommer fra de to veje henholdsvis stien.[ii]

Ved den enkelte foranstaltning ændres den 8 m bredde kørebane, så tværprofil kommer til at bestå af to 1,25 m bredde cykelsluser, to 1,0 m bredde og 2,0 m lange heller samt ét 3,5 m bredt kørespor, jævnfør figur 2.

Hellerne indfattes af kantsten, gerne i materiale, som klæder de kantstene, der står på strækningen, dog uden at have skarphugget kant mod færdselsarealerne. Hellerne tænkes beklædt med chaussesten i materiale, der svarer til de chaussestensbånd, som lokalområdets fortove har. I hver ende af hver helle placeres en pullert/stele, forsynet med refleks og eventuelt opsat med brudled.

På den pågældende skrækning af Mariesmindevej afmærkes kørebanen før, mellem og efter foranstaltningerne med to 1,25 m bredde kantbaner, hver inklusive en 0,3 m bred, ubrudt hvid kantlinje (Q 46).[i] Udformningen efterlader på disse delstrækninger 5,5 m kørebane, svarende til to 2,75 m bredde kørespor; dette må anses for at være acceptabelt, når hastigheden begrænses til 30-40 km/h.[ii]

Før strækningen skal der i begge ender formentlig skiltes med A43,1 Indsnævret vej med undertavle “Smal vej” i passende afstand.[iii]

Man skal bemærke sig, at de 1,25 m bredde kantbaner er for smalle til, at de kan afmærkes som egentlige cykelbaner (med cyklistsymboler V 21). Det betyder, at man gerne må standse eller parkere ind over kantbanerne.[iv]

Det er et valg at beslutte at de fysiske foranstaltninger på strækningen skal udformes som tosidede indsnævringer. Andre muligheder ville være at etablere enten bump eller forskudte – og måske bredere – indsnævringer. Der kan tales for og imod alle tre typer af foranstaltninger, og man ville sågar kunne overveje kombinationer af dem. Det har været afgørende for valget af de tosidede indsnævringer, at der ved grundejerforeningens generalforsamling var et stærkt udtrykt ønske om at undgå bump og chikaner, der giver anledning til slalomkørsel.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at den tosidede indsnævring giver størst hastighedsdæmpende virkning, når to biler møder hinanden, og at der på veje med relativt begrænset trafik kan være en tilsvarende begrænset effekt. Desuden kan der forekomme situationer, hvor bilister accelererer for at komme gennem indsnævringen før en modkørende.

Krydset Mariesmindevej/Skovgærdet

Etablering af en fartdæmpningszone og de fysiske tiltag på Mariesmindevej mellem Skovgærdet og Aagærdet vil påvirke trafikanternes adfærd også i krydset Mariesmindevej/Skovgærdet, herunder også tendensen til at foretage flade venstresving gennem krydset. Det er derfor nærliggende at se tiden an og tage bestik af disse effekter, før man træffer beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes justeringer af selve krydset. Forbedringer eller ændringer i krydset kan eventuelt ske i forbindelse med vedligeholdelse eller fornyelse af krydsets belægning eller af krydsets kørebaneafmærkning.

Grundejerforeningens bestyrelse har umiddelbart haft sympati for idéen om at gøre krydset rødt. Det vil give en klar synlig markering af, at arealet har ændret karakter, og vil derved påkalde sig trafikanternes opmærksomhed. Løsningen er imidlertid hverken problem- eller omkostningsfri.[i]

Af andre løsninger kunne man overveje at etablere en (overkørbar) helle eller en spærreflade på Mariemindevejs nordlige gren.[ii]

Referencer

1. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (2014): »Lov om offentlige veje«. Lov nr. 1520 af 27. december 2014.
2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (2017): »Bekendtgørelse om vejafmærkning«. Bekendtgørelse nr. 1632 af 20. december 2017.
3. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (2017): »Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning«. Bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017
4. Vejdirektoratet (2017): »Hastighedsafmærkning«. Eksempelsamling. Vejdirektoratet : København.
5. Vejdirektoratet (2015): »Håndbog i Trafikplanlægning i byer«. Vejdirektoratet : København.
6. Vejdirektoratet (2015): »2 minus 1 veje – Erfaringsopsamling«. Rapport 543. Vejdirektoratet : København.
7. Vejdirektoratet (2019): »Håndbog om Tværprofiler i byer«. Vejdirektoratet : København.

Referencerne kan findes på Internettet på http://vejregler.lovportaler.dk/.

UDDYBENDE NOTER