Områdeplan

Vi udvikler Mariesminde

Moos landskabsarkitekter har i samarbejde med grundejerforeningen udarbejdet en vision for vores fællesarealer.

Visionen skal ses som et oplæg til, hvordan vi kan udvikle området. Forud for igangsættelse af planens dele vil bestyrelsen indgå i dialog med omkringliggende naboer og eventuel andre involverede parter.

Centralt i området fører en sti gennem en nord-sydorienteret slugt, hvor spredte fritvoksende tjørn tilfører karakter, og man har et langt kig ned mod Dalby Møllebæk. Flere steder er stierne i Mariesminde forbundet med den offentlige sti langs med Dalby Møllebæk. Færdes man ad denne, har man nogle steder kig til åen gennem krat og elleskov og endda kig op mod Dalby kirke. I den østlige del af området grænser grundejerforeningens arealer op mod skov præget af ellesump og hasselkrat, hvor der også er nogle få store gamle egetræer.

Variation i terræn medvirker også til variation i oplevelsen, men de meget skrånende arealer har været vanskelige at håndtere driftsmæssigt, og nogle af disse fremstår uønsket naturprægede med brombærkrat og lignende. Samtidig fremstår arealer med græsarmering, fliser og trapper med store sætninger. Dér har ukrudt frit spil i fugerne. Derfor må disse elementer renoveres, før det er muligt at få succes med giftfri drift af de fælles friarealer.

På denne baggrund har bestyrelsen iværksat arbejdet med nærværende helhedsplan. I løbet af 2016 har der været gennemført en demokratisk proces, hvor grundejerne har haft mulighed for at bidrage med ideer til den fremtidige indretning og udbud af oplevelser i området i forbindelse med arrangementet ’Flink fredag’, afholdt d. 09. sep. 2016.

Blandt de store ønsker var:
• gode mødesteder og opholdspladser
• boldbane og legeplads
• oplevelse af natur
• siddepladser
• mulighed for aktivitet og bevægelse
• bærbuske og frodighed

Stier

Områder der egner sig til udsåning af blomster er markeret med sorte ellipser på tegningen på modstående side.

De fælles friarealer i Mariesminde er præget af frodighed og variation i udtrykket, når man færdes gennem området. De fælles friarealer består dels af nogle sammenhængende større rum med plads til aktivitet og ophold, mens der også er en række smalle rabatter og arealer omkring stikstier, der forbinder boligvejene. Udtrykket langs stierne kan differentieres og tilføres øget oplevelsesværdi med bunddækkende buske eller stauder. Disse kan præge arealerne mellem asfaltstier og hække, der afgrænser ind mod privathaver.

Nogle få steder er der allerede i dag plantet stauder. Det er oplagt, at grundejerne går sammen om at vælge udtryk og beplantning ud mod deres fælles stiksti, så arealet langs stien bliver helstøbt og karakterfuldt. Eksempler på egnede bunddækkendebuske kunne være birkebladet spiræa eller rød snebær. Eksempler på stauder kan være storrodet storkenæb, høstanemone, løvefod, guldjordbær m.fl.

Langs hovedstierne er rabatterne bredere, og der er mulighed for at eksperimentere med udsåning af stauder eller frøblandinger, der fornyes med års mellemrum. Ideen er, at blomsterne fremstår i store felter, hvis forløb bugter sig gennem de lange rum omkring de snorlige stier. Blomsterne kan tilføre sammenhæng og identitet til hele området.

Velkomsten

Når man ankommer til Mariesminde, byder Mariesmindestenen velkommen, som den altid har gjort. Stenen er inskrevet i et lille havepræget anlæg, båret af hanesporetjørn, hvis kroner danner små skulpturelle paraplyer. Haveanlægget er også præget af forskellige træer og buske, bevaret fra det tidligere anlæg.

Frodige bunddækkende stauder danner tætte tæpper, der reducerer fremspiring af ukrudt. Der er både stedsegrønne og blomstrende planter, så kompositionen har et oplevelsesmæssigt indhold året rundt.

Velkomsten byder også på et helt særligt kapitel om lokalhistorie! Da Mariesminde belv udstykket i 1960’erne, fandt man et fortidsminde, bestående af et gravkammer bygget i sten. Disse sten blev registreret af museet og har siden ligget i en have i Mariesminde. Ejeren har foreslået, at historien bliver fortalt og stenene indskrevet i en ny sammenhæng, f.eks. i velkomstområdet. Stenene er anvendt som bænke og trædesten i skærvebelægningen, der er genanvendt fra det tidligere anlæg. Der tænkes monteret en infotavle om denne særlige historie i området.

Boldbanen

Boldbanen er placeret på et af de får regulære arealer i området. Arealet er dog let skrånende mod nordøst. Der er stier på alle fire sider af arealet og sti-kryds i hjørnerne, så det er et område, som mange oplever og kommer forbi hver dag.

Selve det rekreative areal, der både består af boldbane og nogle små nicher til ophold og leg, er indrammet af bøgepur. Purrene er 70-80cm høje, skulpturelt klippede med bølgende overflader. Bøgepurret danner således også ryg ved siddepladserne i nicherne. Den ene niche er overdækket med et sejl, hvor man også kan søge ind, når duggen falder, eller man kan søge skygge en varm sommerdag.

Nicherne tænkes grusbelagte. Enten med slotsgrus, der giver en fast og jævn belægning, eller med faldsand, hvis der etableres legeredskaber, der kræver dette.

Hanesporetjørn er identitetsgivende karakter-træ i hele Mariesminde. Således også ved boldbanen. Det er små træer, der f.eks. aldrig vil genere nabogrunde med tunge skygger. Træerne bidrager med herlighedsværdi og oplevelse af årstidsvariation med blomstring i foråret og iøjnefaldende røde frugter i efteråret. Træerne er alle placerede, så de indgår i sammenhæng med enten bøgepur eller blomstrende urter. På den måde sikres det, at påkørselsskader fra græsklippere undgås, hvilket er afgørende for træernes trivsel og sundhed. Felterne med urter kan konverteres til bøgepur, så der i højere grad opnås skulpturelle forløb med samme element.

Torvet

Torvet er Mariesmindes centrale mødested, der indbyder til både leg og ophold for både børn og voksne.

Det asfaltbelagte torv ligger som et jævnt gulv, der særligt inviterer til aktiviteter på hjul som f.eks. rulleskøjter, løbehjul, cykel mm.

Fra trædækket under rødbøgen er der et karakterfuldt kig mod syd, ned gennem tjørnelunden. Trædækket kan både benyttes til ophold og aktivitet og er indskrevet i sammenhæng med balancebomme og klatrenet tæt ved. Sydøst for trædækket er der også mulighed for at tage ophold i sofagyngen, som er særligt udvilket til stedet.

Torvet er flankeret af store felter med blomster, klart defineret af flader og bånd med klippet plæne. Nogle af blomsterfelterne grænser op mod felter med langt græs, hvor der også indgår hanesporetjørn. Vest for torvet er der et område med ribsbuske, hvor man kan frit kan plukke solmoden frugt i sæsonen

Tjørnelunden

Tjørnelunden har sin helt egen identitet og naturprægede udtryk med spredte alm. hvidtjørn i langt græs. Træerne er indskrevet i sammenhæng med skulpturer, mængder af fuglekasser, insekthoteller eller lign. Den lille bygning er også dekoreret med malerier eller fuglekasser, så den taler sammen med de øvrige elementer i Tjørnelunden.

Midt i området er der et aktivitetsspot med en naturpræget installation, der inviterer til aktivitet og træning. Det kan være stubbe, som kan benyttes til leg eller konditionstræning.

Længst mod syd er der endnu et aktivitetsspot, hvor der kan etableres rutschebane, klatrenet eller lignende.

Området fremstår mere naturpræget end mange af de øvrige områder i Mariesminde, hvilket giver variation, når man bevæger sig rundt. Kigget gennem Tjørnelunden intensiveres af de stejle skråninger op mod nabogrundene, der bevirker, at særligt den sydlige del af Tjørnelunden fremstår som en slugt.

Tjørnelunden i dag med frivoksende alm. hvidtjørn og et karakterfuldt kig ned gemmem slugten mod Dalby Møllebæk.

Udsigten

Fra bænken under de to hanesporetjørn er der udsigt på tværs af dalen med Møllebækken i bunden, op til Dalby kirke, der ligger højt hævet i terrænet på den anden side.

Ideen er, at bænken er udformet specielt til stedet. I bænken kan der være indbygget en skuffe med en notesbog, hvor der kan nedfældes alt mellem himmel og jord – hvad der nu falder én ind, når man sidder og kigger ud over landskabet. Måske får bænken et navn, der knytter sig til bænken og stedet.

Udsigtspladsen er belagt med slotsgrus og er rumligt indrammet af et pur af birkebladet spiræa. Længere nede af skråningen har græsset lov til at vokse, så det fremstår med et naturpræget udtryk ned mod stien langs bækken.

Nede ved stien er der et aktivitetsspot, hvor der kan etableres trin op ad skråningen, en rutchebane, træningselementer eller lignende.

Egekilen

Egekilen knytter sig til skovområdet langs Dalby Møllebæk og er præget af det skrånende terræn ned mod denne.

Den østlige del af Egekilen er præget af blandingsskov, af bl.a. fuglekirsebær, hassel og et par store gamle egetræer. Disse er fritlagt, så de præsenterer sig magtfuldt ud mod stien.

Egetræet længst mod vest kan indgå i sammenhæng med en hytte eller et trædæk, der inviterer til leg og ophold. Som bryn ind mod skoven og nabogrunde er der hassebuske, som danner en naturlig labyrint, og er et godt sted for børn at lege og bygge huler.

Længst mod nord er Egekilen præget af et lysåbent areal, hvor hanesporetjørn eller æbletræer præger i en bund af blomster. Felterne med blomster slynger sig i forløb på tværs af stiernes lineære forløb, og de skaber dermed variation i oplevelsen, når man færdes i området.

Aktivitetsrunden

Flere af stierne i Mariesminde er bundet sammen til et stinet og et enkelt sted er de forbundet, så man kan ’gå i ring’. Det afstedkom ideen om cirkeltræning, eller akitivteter for både børn og voksne. De enkelte aktivitetsspots er omtalt i hvert delområde, men tanken er også, at de tilsammen udgør Aktivitetsrunden og tilbyder forskellige oplevelser og aktiviteter.

Indholdet kan udvikles i takt med realisering af de forskellige etaper. Ideen er, at alle spots skal appellere til både børn og voksne. Udtrykket skal være uformelt og inviterende, og de skal være udformet i naturmaterialer, som passer til omgivelserne.

Driftsindsatser og principløsninger

Brombærkrat 2 steder
Brombær ryddes, og der udsås naturgræs. Drift: I de første 2-3 år må det forventes at planterne skyder fra roden, så der skal kontinuerligt føres tilsyn og klippes af, senest når planterne har 4 blade. Forvent 6 – 7 gange årligt det første år, herefter aftagende. Indledningsvist klippes alt af med maskine, evt. selvkørende. Alt klippes af og fjernes. Herefter slås med passende redskab (le, klinge, snorklipper) 5 – 7 gange årligt for at udsulte planterne. Efter 1-2 år er de udhungrede, men sporadisk genvækst må forventes også de følgende år. Efter 3. sæson er driften 2 gange slåning af arealerne med le eller lignende. Afslået materiale bør indsamles, da det ellers kan fungere som næring på arealet.

Driftsindsatser i plantningers etableringsfase
Jorden skal være så ren som muligt inden plantning. Det foreslås at alle plante- og såbede holdes ”brak” en hel sæson ved harvninger med maskine 5 – 6 gange. Driftsindsatser første 2 – 3 år efter plantning Hakkejern og gødning i to sæsoner vil have meget stor virkning. Målet er, at plantninger kan passe sig selv fra år 3 med et minimum af indsats. Indsatsen forventes at være lugning med hakkejern 3, måske 4, gange pr. sæson i april, maj og juni og måske en supplerende lugning i august.

Græsarmering flere steder
Generelt kan græsarmeringsfladerne ikke holdes fri for ukrudt, og de får et uønsket præg. Græsarmering erstattes enten med fladedækkende buske og pur eller med asfalt med en overfladebehandling af stenmateriale som perlesten eller skærver. Fås i mange farver og strukturer.

Tjørnelunden
Naturgræs slås 1 gang årligt i slutning af august. Afslået materiale fjernes. I juni suppleres med en kontrol for evt. at fjerne kraftig, uønsket opvækst af ahorn, ask, bynke, senegræs og lignende.

Klippet græs = plænegræs. Klippes 20 – 26 gange årligt. Klippes der sjældnere bør materialet samles op for at undgå klumper.

Naturgræs som DLF – Engblanding til lerjord. Afslås 1 gang årligt i slutning af august. Afslået materiale fjernes.

Bøgepur
Klippes i top og sider 1 gang årligt om vinteren. Ønskes det finere klippet suppleres med en klipning i slutningen af juni.